Lejebetingelser

Lejebetingelser

 Unitrental ejet af Skov Nielsen Holding ApS                                                                                                             Præstevænget 6                                                                                                                                                                       5210 Odense NV                                                                                                                                                                       Cvr.nr. 39117126

 LEJEMÅLETS GYLDIGHED                                                                                                                                                         GDPR: For at leje udstyr ved Unitrental , skal vi ved privat udlejning bruge dit telefonnummer, din                       mailadresse, dit navn og din bopæls adresse til registrering i systemet og fakturering. Disse oplysninger                 gemmes så længe du er aktiv kunde hos os, derefter vil disse slettes i systemet med mindre anden årsag eller     lovgivning kræver disse oplysninger i vores system. Ved erhvervsmæssig udlejning skal vi bruge CVR-nummer,     firmanavn og adresse, samt kontaktperson på lejeren eller projektansvarlig i virksomheden. Disse oplysninger     gemmes også kun så længe virksomheden er aktiv kunde hos os, hvorefter oplysninger slettes med mindre           anden årsag eller lovgivning kræver disse oplysninger i vores systemer.

 LEJEMÅLETS VARIGHED OG BEREGNING                                                                                                             Lejemålet begynder fra og med den dag det lejede forlader udlejers plads til og med den dag det lejede materiel   afhentes eller afleveres på udlejers plads. Den daglige leje beregnes for hele lejeperioden, uanset om det lejede   benyttes eller ej.

 Der betales leje pr hverdag. Anvendes det lejede i weekend og/eller helligdage skal der ligeledes betales leje for   disse dage. 

 Al udlejning til private beregnes efter kalenderdage.

 Lejer er forpligtet til at afholde enhver udgift, der kan henføres til lejers besiddelse og brug af det lejede,   herunder alle evt. offentlige udgifter som følge af brugen af det lejede, ligesom lejer er forpligtet til at refundere   udlejer ethvert beløb som udlejer måtte blive forpligtet til at betale til tredjemand som følge af lejers anvendelse   af det lejede.

 LEVERING OG TRANSPORT
 Lejer afholder alle udgifter til det lejedes transport fra og til udlejers plads, montering, demontering, afhentning   og betjening, samt alle udgifter til brændstof, smøring, elektricitet mv., idet lejen ikke inkluderer nogen form for   driftsudgifter med mindre andet er aftalt skriftligt.

 Lejer er forpligtet til at anvende den type brændstof og olie som oplyses af udlejer.

 Ved afhentning eller eventuel levering af det lejede, er udlejer berettiget til at afkræve lejer legitimation. Samt et   evt. depositum. Depositum vil dog være oplyst ved aftalens indgåelse hvis det kræves. Hvis ikke depositum er   indbetalt udleveres det lejede ikke men der blive opkrævet leje idet det lejede er reserveret til lejeren.

VEDLIGEHOLDELSE OG AFLEVERING

Det lejede skal afleveres rengjort og i samme stand som ved modtagelsen. Der tages billeder ved udlevering og ved aflevering til dokumentation for lejer og udlejer.

Efter det lejedes aflevering på udlejers plads foretages eftersyn. Alle skader f.eks som følge af overlast, forkert anvendelse/behandling eller manglende rengøring betales af lejer.

Udlejer har ejendomsretten til det lejede og lejer er ikke berettiget til at sælge, pantsætte eller foretage andre tilsvarende dispositioner over det lejede, ligesom lejer ikke er berettiget til at overlade eller udleje det lejede til tredjemand uden udlejers skriftlige samtykke.

RISIKO OG ANSVAR
Lejer bærer enhver risiko for det lejede og dets betjening, såvel i forhold til udlejer som i forhold til tredjemand. Bortkommer eller bliver det lejede helt eller delvist ødelagt, uanset af hvilken årsag, er lejer forpligtet til at erstatte de lejede til dagspris. Hvis der er forsikringsdækning for skaden betaler lejer selvrisikoen og andre følgeudgifter

Udlejer kan ikke pålægges noget ansvar for eventuelle tab, opstået for lejer i forbindelse med anvendelsen af det lejede, herunder ansvar for driftstab, avancetab, tidstab eller lignende - dette omfatter også situationer hvor det lejede ikke fungerer

Udlejer er til enhver tid berettiget til at uden forudgående varsel at forlange en besigtigelse af det lejede.

FORSIKRING
Det er lejers ansvar at tegne/have den fornødne forsikring, som overgår til lejer ved overtagelse af det lejede og til det afleveret eller afhentet. Lejers forsikring skal dække tyveri af det lejede, hærværk, brand eller lignende skade, således at udlejer får det lejede erstattet af tilsvarende. Lejer hæfter ligeledes for egen selvrisiko.

Hvis lejers forsikring kun dækker i Danmark og anvendes udstyret i udlandet er det for lejers risiko. 

Lejer er ved tyveri af det lejede, hærværk eller lignende skade, forpligtet til både at give meddelelse herom til udlejer, og at anmelde det til det stedlige politi, indenfor 24 timer efter at skaden er opstået eller konstateret.

Tyveri, som ikke dækkes under lejers forsikring, betales af lejer f.eks ved, at det lejede ikke låses inde, når det lejede ikke anvendes.

BETALINGSBETINGELSER
Betaling af det lejede beregnes ved lejeaftalens indgåelse og betales kontant, bankoverførsel, mobilepay, medmindre der er indgået aftale om kredit med udlejer.

Udlejer er berettiget til at opkræve depositum i forbindelse med lejeaftalens indgåelse.

MISLIGHOLDELSE
Udlejer er uden varsel berettiget til at ophæve lejeaftalen og kræve erstatning, såfremt lejer, på noget, for udlejer, væsentligt punkt, misligholder forpligtelser j.v.f. brugsanvisning og særlige aftalegrundlag.

VÆRNETING
For lejeaftalen er dansk ret gældende, og enhver tvist mellem udlejer og lejer afgøres ved udlejers værneting: Retten i Odense.

ERSTATNINGSANSVARI forbindelse med nedbrud af det udlejede, kan udlejer ikke gøres ansvarlige for andre løbende omkostninger.

HUSK ALTID AT VÆRE FORSIGTIG, NÅR DU BRUGER VÆRKTØJ, OG FØLG DE KORREKTE SIKKERHEDS-PROCEDURER FOR AT UNDGÅ SKADER!

© 2022 Unitrental, cvr.nr. 39117126 | Alle rettigheder forbeholdes
Drevet af Webnode
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang